Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Åboulevard 31, 3. th., Frederiksberg C
FREDERIKSBERG C - HERSKABSLEJLIGHED
I ejendommen på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Åboulevard, kan vi nu præsentere 261 kvm. herskabslejlighed til salg.
Elegance, imponerende rumfornemmelse og moderne komfort smelter sammen. Her får I en bolig med sjæl og karakter, hvor smukke detaljer, generøse loftshøjder og et vidunderligt lysindfald skaber en atmosfære ud over det sædvanlige. Karakteristiske stuklofter og høje paneler sætter standarden, og en skøn, stor hjørnealtan mod gården er trumfen.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er de 3 imponerende stuer ensuite, hvor smukke dobbeltdøre og klassiske trægulve understreger boligens herskabelige karakter. De høje dannebrogs-vinduer er fra 2017 og er 3-lags lydisolerede, og dermed har man en lejlighed med helt ro, og tilmed en smuk udsigt.
Det store køkken er indrettet med en stor køkkenø og en naturlig forbindelse til boligens opholdsrum. Her er 40 cm brede dinesen planker. Herfra er der direkte udgang til altanterrassen, som skaber et skønt åndehul midt i byen. Lejligheden byder desuden på to gode og rummelige værelser, to badeværelser med gulvvarme, det ene med Duravit jacuzzi til 2 personer, samt et walk-in-closet, der fuldender den gennemtænkte indretning. Alle rum er kablet med el og LAN/internet
Beliggenheden på grænsen mellem Frederiksberg og København giver jer det bedste fra begge verdener. Her er kort afstand til Søerne, grønne parker, hyggelige caféer, specialbutikker og nogle af byens mest spændende restauranter. Alt sammen med storbyens puls lige uden for døren og hjemmets elegante rammer som et skønt tilflugtssted.
En enestående lejlighed, hvor klassisk arkitektur, moderne livsstil og hele 261 m² forenes i noget ganske særligt.
Der er fælles parkering til deling i gården.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Sole Seibæk
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
ss@and-living.dkForespørg fremvisning