Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Rebildvej 21, st., Vanløse
LYS, HAVE OG HVERDAGSLUKSUS
Åbent hus - Søndag D. 17.05 kl. 16:00 - 16:30 Husk tilmelding
Tæt på både Frederiksberg, metro og grønne omgivelser finder du denne gennemrenoverede villalejlighed i Vanløse – et hjem, hvor moderne komfort og klassisk charme smelter naturligt sammen.
Boligen byder velkommen med en lys og indbydende atmosfære, hvor materialer, planløsning og detaljer er tænkt nøje sammen. I stueplan udfolder hjemmet sig med tre gode soveværelser, et lækkert badeværelse, gæstetoilet/bryggers og et stort køkken-alrum, der naturligt bliver hjemmets samlingspunkt. Her strømmer lyset ind, og de store åbninger mod terrassen skaber en smuk forbindelse mellem inde- og udeliv.
Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til terrasse og have – et privat og grønt frirum, der inviterer til lange sommermiddage, leg på græsset og rolige morgener med kaffe i solen. Her får man følelsen af hus og have – kombineret med den lethed og overskuelighed, som villalejligheden tilbyder.
I underetagen venter tre disponible rum, der giver masser af fleksibilitet og ekstra plads til alt fra hjemmekontor og hobbyrum til træning eller opbevaring.
Som en ekstra luksus medfølger privat parkeringsplads – en detalje, der gør hverdagen både nemmere og mere komfortabel.
Beliggenheden balancerer byliv og grønne omgivelser på fineste vis. Du bor kun få minutters gang fra Flintholm Metro, som hurtigt forbinder dig med resten af København, mens Grøndalsparken ligger blot ca. 200 meter fra boligen. Samtidig er Frederiksbergs hyggelige villakvarter omkring Femte Juni Plads lige i nærheden og bidrager med grønne omgivelser og klassisk byidyl.
Et hjem for dig, der drømmer om plads, lys og haveliv – midt mellem byen og det grønne.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Victor Prang
Salg og Vurdering - Vurderingskonsulent for Totalkredit