Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Valbygårdsvej 10, Valby
SMUK PATRICIERVILLA TÆT PÅ CARLSBERGBYEN
Drømmer I om den perfekte balance mellem byliv og rolig villastemning og masser af kvadratmeter? Denne herskabelige patriciervilla ligger attraktivt placeret i et historisk kvarter i Valby – lige på grænsen til Frederiksberg. Her får I både udsigt og kort afstand til Carlsbergbyen, mens de grønne omgivelser byder på skønne gåture i både Vestre Kirkegård og Søndermarken.
Nærområdet rummer alt, hvad hverdagen kræver – herunder Sankt Annæ Gymnasium, Toftegårds Plads og gode indkøbsmuligheder. Spinderiet nås på blot ca. 1 km.
Villaen fremstår gennemgribende renoveret med respekt for den klassiske arkitektur og et moderne, stilrent udtryk. Både ude og inde mødes I af en indbydende atmosfære med en smuk, grøn have, der understøtter følelsen af privatliv og eksklusivitet. Den markante facade vidner om solidt håndværk, og ejendommen gennemgik i 2020 en omfattende renovering med bl.a. nyt tag og nye vinduer.
Indvendigt fortsætter den gennemførte stil med flotte plankegulve, et rummeligt køkken/alrum og moderne badeværelse – alt udført i kvalitetsmaterialer fra 2020.
Kælderen er udgravet i 2023 og fremstår i boligstandard med elegante sildebensklinker og gulvvarme. Her får I tre ekstra disponible rum, badeværelse, bryggers samt egen indgang – ideelt til både familie og gæster.
Haven er velanlagt med en stor terrasse og grønne arealer, som gør udelivet både nemt og indbydende.
Dette er ikke blot en bolig – det er en livsstil i et af Københavns mest eftertragtede områder. Her får I sjæl, rummelighed og en sjældent udbudt beliggenhed. Som en ekstra bonus råder ejendommen over dobbelt privat parkering – en luksus, der sjældent hører storbylivet til.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Situmbeko Nielsen