Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Vester Voldgade 4, 2., København V
SMUK HERSKABSLEJLIGHED PÅ MONDÆN GADE
Åbent hus - Søndag D. 18.10 kl. 12:00 - 12:30 Husk tilmelding
Her forenes den klassiske storbystemning med ro, elegance og kompromisløs kvalitet. Velkommen til en ualmindeligt smuk herskabslejlighed, hvor alt det, man forbinder med den klassiske københavnerbolig, møder en moderne og gennemført indretning. Byen venter lige uden for døren, mens hjemmet indenfor emmer af raffinement, arkitektonisk tyngde og en helt særlig ro.
Lejligheden ligger på 2. sal i en smuk, klassisk ejendom og udfolder sig over hele 169 gennemrenoverede og yderst præsentable kvadratmeter. Gennemgående sildebensparket, originale rosetter og imponerende stuklofter skaber en elegant sammenhæng gennem boligen og tilfører hvert rum karakter og historie. Planløsningen er harmonisk og veldisponeret, og overalt opleves en sjælden fornemmelse af plads og kvalitet. Mod det rolige gårdmiljø ligger den nyere altan, som nås direkte fra køkkenet og indbyder til stille stunder væk fra byens puls.
Kvaliteten mærkes allerede i entréen, hvor en indbygget snedkerbænk sætter tonen for de nøje udvalgte materialer og gennemtænkte løsninger, der går igen i resten af hjemmet. Lejligheden rummer to gode værelser med indbyggede skabe samt et rummeligt køkken med smuk Taj Mahal-quartzitbordplade, Quooker med varmt, koldt og brusende vand samt hårde hvidevarer fra Miele. Hertil kommer et elegant badeværelse med stor bruseniche og armaturer fra Vola samt separat bryggers med vaskesøjle fra Miele.
Boligens naturlige højdepunkt er de to store stuer en suite. Her får de herskabelige detaljer og de generøse proportioner for alvor lov til at træde frem, og rummene danner en stemningsfuld ramme om både hverdagen og de større selskaber. I den ene stue finder I en smuk, hævet karnap – et oplagt sted til en læsekrog eller en stille stund, mens blikket fra sidevinduet kan vandre helt ned mod Rådhuspladsen.
Beliggenheden placerer jer på kanten af Indre By, på en bred gade flankeret af storslåede ejendomme, som også præger udsigten fra lejlighedens høje vinduer. Rådhuspladsen og metroen ligger få minutter væk, mens Ørstedsparken venter lige om hjørnet som et grønt åndehul midt i byen. Herfra ligger kunst, kultur, gastronomi, caféer og shopping for jeres fødder – og alligevel kan døren lukkes bag jer til et hjem præget af ro og elegance.
Et hjem til jer, der holder af det klassiske, men ønsker at leve moderne. Hvor historiske detaljer og nutidig komfort smelter naturligt sammen – midt i København.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Victor Prang
Salg og Vurdering - Vurderingskonsulent for Totalkredit
vp@and-living.dkForespørg fremvisning