Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Frederiksberg Alle 28, 2., Frederiksberg C
LIEBHAVERI PÅ FREDERIKSBERG ALLÉ
Der findes få gader med en aura som denne . Gaden er majestætisk, og med en placering direkte ud til Sankt Thomas Plads ligger denne imponerende lejlighed på 344 kvm. i en ualmindelig smuk ejendom midt i et af Frederiksbergs mest stemningsfulde og historiske bymiljøer.
Lejligheden har været i familiens eje i ca. 45 år. En lejlighed med et format, som sjældent opleves. Lejlighedens nylige forvandling til 2026-luksusbolig er udført så nænsomt og respektfuldt, at man stadig fornemmer historiens vingesus fra en forgangen tid, hvor herskabelighed, store stuer og tykke mure også dengang var ultimativt tegn på det ypperste. Det er svært ikke at lade sig betage.
Ved den gennemgribende renovering af lejligheden har målet været at opnå den klassiske herskabslejlighed som aldrig går af mode, med den rene og uspolerede æstetik. Detaljerigdommen i al sin enkelthed. Der hvor detaljerne får lov til at shine og tale deres eget prominente sprog uden forstyrrelser. Meget elegant. Og meget gennemtænkt.
Samtidig indfrier lejligheden alle vor tids krav til ultimativ bekvemmelighed.
344 kvm. gulve er rettet op, belagt med sildebensparket som har gulvvarme. Der er indrettet 3 badeværelser, og det store snedkerkøkken med stor spiseafdeling bliver sikkert familiens daglige omdrejningspunkt. Samspillet med de tilstødende stuer fortjener anerkendelse, og den store spisestue er så ubeskrivelig smuk og repræsentativ. Såvel her som i resten af lejligheden, er alt stuk hånd-renoveret, og sammen med de høje paneler, rammelister og massive, udskårne fyldningsdøre fuldendes selve begrebet herskabslejlighed. Alt fra lysninger til "små hemmelige indbyggede skabe" har fået den helt rette restaurering.
En smuk smedejerns-altan forkæler med udsigt udover Frederiksbergs tage, og overalt i lejligheden kigger solen gavmildt ind ad de store, høje vinduer. Bemærk planløsningen. Her er spekuleret i både den private master-afdeling, børne-liv og det lidt afsides værelse til fx au-pair.
Som en eftertragtet luksus i byen medfølger desuden privat garage. Derudover mulighed for en parkeringstilladelse i passagen og en i gården (begge efter princippet først til mølle for ejendommens beboere).
Og så er der adressen. Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens private vej mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Slot og Have. Alléen var oprindeligt forbeholdt kongen og hoffet, og først senere blev den åbnet for almindelig færdsel. Omkring år 1900 opstod meget af den herskabelige etagebebyggelse, der fortsat er med til at give alléen dens særlige karakter i dag.
Fra lejligheden er Sankt Thomas Plads nærmest en forlængelse af adressen. Herfra folder Frederiksberg Allé sig ud med sine grønne trækroner og karakteristiske byrum, mens Værnedamsvej, Gammel Kongevej, Frederiksberg Have og områdets mange caféer, restauranter og specialbutikker ligger inden for behagelig gåafstand. Det er Frederiksberg C i sin mest helstøbte form – historisk, levende og elegant på én og samme tid.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Sole Seibæk
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
ss@and-living.dkForespørg fremvisning