Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Ordrupvej 98C, 2. th., Charlottenlund
LYS OG INDBYDENDE LEJLIGHED MED 2 ALTANER I HJERTET AF ORDRUP
ÅBENT HUS - Søndag D. 13.09 kl. 12:45 - 13:45
I et af Ordrups mest attraktive kvarterer ligger denne indbydende og velholdte lejlighed, hvor en skøn beliggenhed, en klassisk planløsning og grønne omgivelser går op i en højere enhed. Her bor I lige ved Ordrupvejs hyggelige udvalg af butikker, caféer og spisesteder, mens Morescosparkens grønne stier og gamle træer nærmest bliver en forlængelse af hjemmet.
Beliggenheden er svær at komme udenom. Her får man det bedste fra to verdener – byens liv lige i nærheden og naturen næsten lige uden for døren. En tur ned ad Ordrupvej byder på alt fra dagligvarebutikker og specialforretninger til caféer, restauranter og friskbagt brød, mens bus og S-tog sørger for nem adgang til resten af byen. Og når hverdagen skal sænkes et par gear, venter både Morescosparken, Charlottenlund Skov, Bernstorffsparken og Øresund inden for kort afstand.
Indenfor byder lejligheden på en god og klassisk indretning med en tydelig opdeling mellem hjemmets rum. Her får I et separat soveværelse, en indbydende dagligstue og et pænt badeværelse, mens de gode lysindfald og den veludnyttede planløsning skaber en behagelig og hjemlig atmosfære.
Dagligstuen bliver naturligt boligens samlingspunkt med plads til både sofaarrangement og spisebord. Herfra er der en fin forbindelse til resten af hjemmet ved at der er åbnet op mellem gangen og stuen og de gode vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald gennem dagen. Det separate soveværelse giver samtidig en rolig og afskærmet base, hvor dagens sidste timer kan rundes af i fred og om sommeren kan man sove med åben altandør i helt rolige omgivelser.
Som en ekstra kvalitet får I adgang til to altaner, der giver mulighed for at følge solen fra morgen til aften. Den ene vender mod øst, mens den anden er vestvendt, så udelivet kan nydes på forskellige tidspunkter af dagen. Begge altaner ligger åbent og lyst, da man ikke har nogle etageejendom overfor altanerne.
Badeværelset er pænt indrettet med separat bruseniche og et lille skab, mens et praktisk depotrum i entreen giver ekstra opbevaringsplads. Også soveværelset er tænkt funktionelt med god plads til
garderoben, så boligens kvadratmeter udnyttes på bedste vis. Yderligere kan det nævnes at lejligheden har fået udskiftet vinduer og hoveddør.
Kort sagt får I her en velholdt lejlighed med en klassisk og velfungerende indretning, to solrige altaner og en beliggenhed, der placerer jer midt mellem Ordrups hyggelige byliv og de grønne åndehuller, der gør området så attraktivt.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Mike Corbin
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
mc@and-living.dkForespørg fremvisning