Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Efterårsvej 1A, Charlottenlund
ARKITEKTUR OG HVERDAGSLIV I BALANCE - ETPLANS HUS MED SOLRIG HAVE
Åbent hus - Søndag D. 30.08 kl. 12:00 - 12:30 Husk tilmelding
Velkommen til en arkitekttegnet Tangå Hansen-villa, hvor gennemtænkt arkitektur, smukke materialer og en helt særlig have går op i en højere enhed.
Her får du 187 m² bolig med en varm og indbydende atmosfære og en stor, ugeneret have, der nærmest flyder ind i huset. Fra de fleste rum er der direkte kig til det grønne, velanlagte uderum, som bliver en naturlig forlængelse af boligen og et oplagt sted at samle familie og venner gennem sommerens lange dage.
Beliggenheden på Efterårsvej i det eftertragtede Årstidskvarter er noget helt for sig. Du bor midt i Charlottenlunds rolige villakvarterer, samtidig med at Jægersborg Allés hyggelige specialbutikker, caféer og dagligvarebutikker ligger tæt på. Bernstorffsparken inviterer til gåture i det grønne, mens Charlottenlund Station gør turen til København nem og enkel. Og når havet, skoven eller en tur på cyklen kalder, er både Charlottenlund Skov og strand lige i nærheden.
Indenfor fortsætter den gennemførte stil. Husets hjerte er det store Invita køkken, hvor kvalitetsmaterialer og fine detaljer skaber et elegant og samtidig afslappet samlingspunkt. Herfra er der forbindelse til en rummelig spisestue og en indbydende opholdsstue, hvor et smukt lysindfald og udsigten til haven skaber en helt særlig stemning.
Det er en bolig, der føles lige så god at være i, som den er smuk at se på – med plads til familieliv, gæster, hverdage og langsomme weekender.
Udenfor venter en stor have med smuk beplantning, terrasse og masser af plads til leg og ophold. Hertil kommer en overdækket garage og et praktisk skur, der gør det nemt at holde orden på havemøbler, cykler og haveredskaber.
En sjælden kombination af arkitektur, beliggenhed og livskvalitet – midt i Charlottenlund.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Nicklas Pedersen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
np@and-living.dkForespørg fremvisning