TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Edvard Glæsels Vej 5B, 1., Frederiksberg

163 ETAGEMETER MED VILLASTEMNING, PRIVAT HAVE, TERRASSE OG FREDELIG BELIGGENHED

Åbent hus - Søndag D. 21.06 kl. 13:00 - 13:30

I det eftertragtede Femte Juni Plads-kvarter på Frederiksberg venter jer en udsøgt villalejlighed, der forener en kompromisløs beliggenhed med en sjælden grad af fleksibilitet og jeres helt egen have. I overtager de øverste etager i en klassisk ejendom fra 1920, hvor 88 godkendte kvadratmeter suppleres af en udnyttet loftsetage på 35 kvadratmeter og en brugbar kælderetage på 40 kvadratmeter. I den veletablerede have samt på den sydvendte terrasse nyder I udelivet med fuldkommen ro og privatliv.

I bosætter jer i en sand arkitektonisk tidslomme, kendetegnet ved voluminøse palævillaer, gamle træer og fredfyldte fornemmelser på hjørnet af to private villaveje. Her er naboskabet nærværende, og ikke langt herfra grænser kvarteret op til Grøndalsengen, der føles som jeres udvidede baghave. Der er en helt særlig stilhed her, og alligevel er hverdagens fornødenheder til rådighed i rigelige mængder i nærområdet. Butikker og beværtninger, anerkendte uddannelsesinstitutioner og rekreative fritidstilbud er alt sammen inden for kort rækkevidde. Interessen for gastronomi og specialbutikker indfries med en spadseretur op og ned ad Godthåbsvej, ligesom et rigt udvalg af forretninger er samlet i Frederiksberg Centret, bare halvanden kilometer fra hoveddøren.

Inde i lejligheden mærker I straks stemningen, som er præget af overskud og gedigne materialevalg. De historiske linjer er bevaret i en nutidig kontekst, hvor lydisolerede Dinesen-gulve vidner om kvaliteten i byggeriets indre. Hjertet i hjemmet er den lyse, åbne stue, hvor brændeovnen beriger atmosfæren om aftenen, mens sollyset strømmer ind i dagtimerne. En dobbeltdør slås op til en stor, sydvendt tagterrasse, hvor I får optimale solforhold.

Stuen smelter sammen med et kompromisløst snedkerkøkken fra 2013, udført med stenbordplader, integreret ATAG-emhætte, induktionskogetop med seks zoner og en klassisk SMEG-ovn. Etagen fuldendes af et rummeligt værelse og et badeværelse. Under taget på anden sal udfolder sig yderligere to brugbare rum, og fra haven tilgår I kælderetagen, der med endnu et badeværelse og et anvendeligt, disponibelt rum udgør en separat afdeling med et væld af indretningsmuligheder.

Den frodige have smyger sig om huset på tre sider og tilbyder solrige lækroge, suppleret af et udhus indrettet som værksted. Kort fortalt kan I leve et helt liv på denne matrikel.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Mike Corbin

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6015 9499   |   Mobil: 60159499
mc@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.