TILBAGE
TIL TOP

Solgt  |  Broholms Alle 18, st. th., Charlottenlund

ATTRAKTIV STUELEJLIGHED MED TERRASSE NÆR SKOV, STRAND OG BY

Der er ikke noget at sige til, at det er populært at bo i Ordrup, når man kigger på byens spændende faciliteter og smukke natur. Og det kommer således heller ikke som nogen overraskelse, at der er rift om lejligheder som denne, hvor den gode beliggenhed er kombineret med et lyst og lækkert hjem. En terrasse bliver sommerens tilholdssted, og af andre lækre faciliteter skal fælles have og privat parkering fremhæves. Velkommen til Broholms Alle 18.

Fra I går hjemmefra, til I står foran Charlottenlund Skov, går der omtrent ti minutter. Fritiden får således kronede dage, hvad end I er til en rask travetur, intervaltræning eller slet og ret skovens dybe, stille ro. Det er samtidig blot en kilometer, der skal tilbagelægges, før I lander ved den smukke vandkant. Der er således ikke nogen tvivl om, at beliggenheden er naturskøn - men hvad så med de praktiske behov? Dem får I også let adgang til med både stationen og midtbyen i kort gåafstand. I disse fristende omgivelser får I hjemme i en flot ejendom fra 1997 med en gul murstensfacade og hvide, sprossede vinduespartier. For foden af bygningen er der privat parkering til bilen og en god, rarfælleshave. Jeres lejlighed ligger i stueetagen tilbagetrukket fra vejen. En praktisk entré tager imod frakker, jakker, sko og støvler, og herfra går det slag i slag med at komme ind i det store, sociale opholdsrum. Lyset gør sig straks bemærket, og de lyse gulve. Vinkelkøkkenet er velindrettet og også her er der luft og rum, da de store elementer er indmuret i væggen. Køkkenet er indrettet i det ene hjørne, hvorfra der er et frit flow til alrummet og stuen. Det er også herfra, I tilgår den store private have/terrasse. At kvadratmeterne er fordelt med kyndig hånd, udmønter sig i to virkelig skønne værelser, der ligger side om side og modtager morgensolen. I forlængelse af entréen finder I et rummeligt badeværelse med separat brus og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.