Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Zicavej 4, Klampenborg
SUBLIMT OG FULDENDT
På en stille, lukket vej i det eftertragtede Klampenborg ligger denne eksklusive villa på 190 kvadratmeter. Det drejer sig om en klassisk ejendom opført i 1891, hvor historien og fremragende arkitektur forenes sømløst med moderne elementer. Alt sammen fremstår i uovertruffen kvalitet, og fra kælder til kvist er der end ikke den detalje eller finesse, som ikke er gennemtænkt. At beliggenheden samtidig ikke kan tænkes bedre og mere eksklusiv bidrager selvsagt kun til stedets suveræne elegance.
Ejendommen præsenterer sig med et tidløst udtryk: naturskifertag, klassiske bygningsdetaljer og en materialeholdning, der understøtter den arkitektoniske arv. Boligens stueplan er tilrettelagt med et lyst og åbent alrum, hvor spisestue og køkken smelter elegant sammen. Køkkenet er fra italienske Binova, og foruden et raffineret design er netop Binova berømt for deres ekstreme detaljefokus og ekstraordinære kvalitet. I den tilstødende stue, der nås via franske døre, er der stuk og en smuk indbygningsreol.
Fra opholdsrummene er der direkte adgang til en privat terrasse, som udfolder sig som udvidelser af det oplevede boligareal i hele den lune sæson. Et værelse, et stilrent badeværelse med armaturer fra Bistrot, entré, gang og bryggers fuldender etagen.
Hele huset har indlagt gulvvarme, og det gælder således også for førstesalen, der rummer tre værelser, et badeværelse, et walk-in-closet samt et repos med adgang til to store terrasser, hvorfra der er udsigt til de grønne omgivelser. Planløsningen giver stor fleksibilitet og egner sig både til familieliv og behovet for et diskret hjemmekontor. Kælderen byder på et disponibelt rum samt en vinkælder med god opbevaringsplads.
Ejendommen er en del af et roligt og grønt kvarter, hvor alt ligger inden for bekvem afstand. Indkøb, caféer, restauranter og offentlig transport nås lynhurtigt til fods eller på cykel. Den eksklusive beliggenhed udmærker sig også ved de korte afstande til Dyrehaven, Bellevue Strand og Klampenborg Station. Skovshoved Havn ligger også ganske nær. Adressen kombinerer med andre ord by og natur uden det mindste besvær, og på samme tid er der ikke ret langt til København og Indre By, hvorved det ikke er en underdrivelse at sige, at man har alt det bedste inden for nem rækkevidde.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Nicklas Pedersen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
np@and-living.dkForespørg fremvisning