TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Dyrehavegårdsvej 46B, Kongens Lyngby

MED DYREHAVEN SOM NABO

Åbent hus - Søndag D. 11.10 kl. 14:45 - 15:15

Forestil jer at bo her i skovbrynet ved Dyrehaven, hvor naturen er en betagende nabo såvel som en integreret del af hverdagen. Villaen danner en moderne ramme om tilværelsen med en funktionel planløsning og en overflod af lys. I kan se frem til at indrette 239 etagemeter med plads til både fællesskab og fordybelse, mens haven udgør en ugeneret oase med skoven som bagtæppe. Fuglekvidder, krondyr og store kastanjetræer præger stemningen på denne koteletgrund ved Fortunen i Kongens Lyngby.

Når I ankommer til stikvejen, hvor villaen ligger for enden, bemærker I den brede indkørsel, som er gavmild med parkeringspladser. Blot to ejere har gennem tiden værnet om den tidstypiske 1960’er-villa, som i 2005 og igen i 2020/2021 er blevet renoveret. Det oprindelige murstenhus fremstår idag oppudset, i flot kombination med cedertræs beklædte flader. Historien er fastholdt i arkitekturen, hvor ensidige taghældninger skaber dynamik i udtrykket og understreger den luftige rumfornemmelse inden døre.

Loftet strækker sig højt til kip, og særligt i det centrale opholdsrum kan man til fulde fornemme den markante loftshøjde samt det ekstraordinære lysindfald. Sollyset strømmer ind gennem ovenlysvinduer og glasfacader, mens man på aftener, nætter og mørke regnvejrsdage drager fordel af den knitrende ild i pejseindsatsen. Køkkenet er forenet med stuerne og ligeledes knyttet til bryggerset med egen indgang. I samme ende af boligen har man et badeværelse med dobbeltbrus til rådighed foruden to ideelle børneværelser, mens forældreparret kan gå til ro i egen afdeling i modsatte ende.

Et Genvex-anlæg sikrer et sundt indeklima, mens den behagelige gulvvarme breder sig overalt. Dette gælder også i den anvendelige kælder, der med egen indgang, naturligt lysindfald og højt til loftet bidrager med ekstra plads og fleksible indretningsmuligheder. Ude i haven følger I solens stråler fra morgenrøde til aftenglød, og den levende kulisse af træer forstærker følelsen af privatliv.

Med skoven på den anden side af hegnet får I glæde af naturen hver dag, hvad end det er at gå ture under trækronerne eller lege i lysningen. I bosætter jer ligeledes i et børnevenligt kvarter, hvor de mindste kan færdes trygt. Fællesskabet blomstrer i grundejerforeningen, som samler nabolaget om fastelavn og juletræstænding. Til fods når I Trongårdsskolen og de mange fritidstilbud i nærmiljøet, ligesom indkøbsmuligheder er inden for kort rækkevidde.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Holmegaard

Indehaver

Direkte: 66462800   |   Mobil: 40898899
mh@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.