Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Langelandsvej 6, 3. tv., Frederiksberg
FLOT 3V - MED SKØN TAGTERRASSE
Åbent hus - Søndag D. 27.09 kl. 10:00 - 10:30 Husk tilmelding
Hvis du drømmer om at bo fredeligt, men med storbyens muligheder lige om hjørnet, så læs med. Drømmen bliver nemlig til virkelighed, når du flytter ind i den her indbydende loftslejlighed i svømmehalskvarteret på Frederiksberg. Her bor du under fritlagte loftsbjælker på tredje sal, hvor en generøs loftshøjde kombineret med gennemgående lysindfald forstærker atmosfæren og følelsen af penthouse. Sommerdagene nyder du på din egen sydvendte altan og i en skøn, fælles gårdhave.
På adressen står den historiske ejendom fra 1895 og præsenterer sig klassisk og velholdt med dekorationer i facaden. Du bliver en del af en veldrevet ejerforening med blot otte lejligheder, hvilket giver et trygt naboskab på den roligt beliggende gade, hvor store træer kaster bløde skygger over fortovet og de parkerede biler.
Så snart du bevæger dig ind i lejligheden, kommer det åbne opholdsmiljø til syne. Her er stuen og køkkenet forenet i ét stort rum, hvor der er plads til at være sammen på tværs af aktiviteter. De hvidmalede bjælker i loftet drager blikket opad, mens dagslyset strømmer ind fra flere vinkler og falder blødt over trægulvet. Dernæst kan du se frem til at indrette to gode værelser og et badeværelse med bruseniche. Der medfølger endda en hems, hvor du kan skabe en hyggelig oase og via ovenlysvinduet betragte stjernevrimlen på den mørke nattehimmel.
Ydermere skal du glæde dig til sommeraftenerne på altanen, som indbyder til at skabe et grønt og lunt åndehul med siddepladser i sommersolen. Bag ejendommen venter en stemningsfuld gårdhave med frodig beplantning, skyggefulde opholdssteder og solrige græsarealer, ligesom ejerforeningen råder over en god vaskekælder.
Kombinationen af det rolige kvarter og det levende nærmiljø gør beliggenheden til noget helt særligt. Du får din daglige gang på Frederiksberg, hvor du når alt til fods. Gå på opdagelse i caféer og spisesteder på Godthåbsvej, og slut dagen af med saunagus i Frederiksberg Svømmehal. Ved Aksel Møllers Have hopper du på Cityringen, når du skal til Indre By, og endelig har du indkøbsmuligheder i massevis i Frederiksberg Centret.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Holmegaard
Indehaver
mh@and-living.dkForespørg fremvisning