Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Hasselhaven 15, Værløse
INDFLYTNINGSKLAR - FOR ENDEN AF LUKKET VEJ
Åbent hus - Søndag D. 01.11 kl. 12:30 - 13:00 Husk tilmelding
Forestil jer at dreje ind i Ryget Skovby, hvor skuldrene instinktivt sænker sig, efterhånden som I finder vej til den lukkede lomme i Hasselhaven. Mellem Farum Sø og Søndersø, Værløse og Kirke Værløse, ligger jeres kommende rækkehus. Som det allersidste hus i rækken har I kun nabo til den ene side, og det er noget, der forstærker følelsen af privatliv, særligt når I færdes i haven. Stisystemer forbinder kvarteret med skole, svømmehal, sportshal og pasningstilbud. Intet mangler her.
På adressen møder I ejendommen fra 2006, som er udført i holdbare materialer med tanke på et overkommeligt vedligehold. Det udvendige træværk er netop blevet udskiftet, og ligeledes er hegnet, der afgrænser forhaven. Carport og skur beskytter henholdsvis bil og cykler mod vind og vejr.
Træder I over dørtærsklen, favnes I af ekstraordinære lysindfald i en åben planløsning. Det er i det store køkken-alrum, at tilværelsen folder sig ud. Her samler I familie og venner om stemningsfulde stunder, fra rolige spilaftener til festlige middage omkring langbordet. Loftshøjden er markant, og det åbne repos svæver i rummet, ligesom sollyset strømmer ind fra flere vinkler og fra oven. Køkkenet står stilrent og funktionelt, og en egetræsbordplade med tapsamlinger omkranser hjørnet og udvider bordpladsen. I stuen er der to udgange til den sydvendte terrasse i baghaven.
I stueetagen finder I også praktiske rum, såsom badeværelset med bruseniche og et depotrum, og der er tilmed et værelse med hems. Bevæger I jer ovenpå, lander I på reposet, før I bliver ledt videre ind i yderligere to værelser. Om I fylder dem med legende børn eller fordybelse på et hjemmekontor, er op til jer.
Ude i haven venter et ugeneret og solrigt helle bag hækken. Herude får sommerdagene frit spil, og udsigten mod alt det grønne lægger en dæmper på hverdagens støj og giver øjet ro.
Naturen er nærværende, og kvarteret emmer af tryghed og familieliv. Ad stierne spadserer I dagligt til den nærmeste legeplads eller mod Søndersøskolen, hvor I også finder fritidsaktiviteter i rigelige mængder. Store skove og åbne overdrev kendetegner området uden om kvarteret, hvor også Farum Sø, Præstesø og Søndersø stiller bademuligheder til rådighed.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Holmegaard
Indehaver
mh@and-living.dkForespørg fremvisning