TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Fuglevadsvej 5A, Kongens Lyngby

EKSKLUSIV VILLA PÅ FREMRAGENDE ADRESSE

Åbent hus - Søndag D. 13.09 kl. 13:00 - 13:30

Forestil jer at vågne op i denne Lind & Risør-villa fra 2015, hvor stilren æstetik og eksklusive materialevalg er forenet med en fremragende beliggenhed. Frem for alt er det udsigten over Sorgenfri Slotshaves trækroner, der dagligt fanger og fastholder opmærksomheden gennem de store gulv-til-loft-vinduer, ligesom det naturlige lysindfald i boligen er ganske ekstraordinært. Hjemmet er funktionelt og atmosfærefyldt, og i nærområdet er naturens ro kombineret med byens puls.

Det er på en let skrånende grund, at I finder jeres kommende hjem, nemlig en solidt bygget villa i lyse mursten, som er perfekt tilpasset det kuperede terræn. En integreret, dobbelt carport med ladestander er orienteret mod indkørslen og vejen, mens selve beboelsen folder sig ud mod haven og skovbevoksningen bagtil.

Inden døre fortsætter fornemmelsen af en bolig, der er skabt i overensstemmelse med omgivelserne. Indretningen fordeler sig over flere niveauer og tilbyder fleksible rammer med god plads til både familieliv, hjemmekontor og overnattende gæster. Kvalitetsmaterialer er et gennemgående tema og ligeså er gulvvarmen, de elektriske gardiner og den behagelige LED-belysning.

I træder indenfor på overetagen, hvor der er rum til samvær og fællesskab i køkken-alrummet. Her danner et hvidt og grebsfrit uno form-køkken ramme om madlavning og samvær, mens I nyder udsigten i fulde drag. Loftet strækker sig højt kip og forstærker den luftige rumfornemmelse, og ude på den hævede træterrasse er skovudsigten udnyttet til fulde. I modsatte ende af overetagen finder I en luksuriøs soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-in-closet, og endelig er etagen fuldendt af et ekstra værelse og et gæstetoilet.
Nedenunder venter 5 brugbare rum, et stort vaskerum/bryggers, depot og et badeværelse. Derudover 2 værelser med boligstatus som er store og regulære, og fra dem begge kan I gå lige ud på en nedsænket fliseterrasse og ud i den ugenerede have.

Lige uden for døren indbyder naturen ved Mølleåen og Slotsparken til udflugter året rundt. Samtidig skal I blot gå et øjeblik, før I når det velassorterede handelsliv i Lyngby centrum med specialbutikker, caféer og storcenter, ligesom I nemt kan tilgå skoler, fritidsaktiviteter og sågar motorvejen.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Holmegaard

Indehaver

Direkte: 66462800   |   Mobil: 40898899
mh@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.