TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Fuglevadsvej 65, Kongens Lyngby

FRISTED OG SKØN OASE I FUGLEVADSKVARTERET

Åbent hus - Søndag D. 31.05 kl. 12:20 - 12:50

Klos op ad Mølleå dalen på en af de bedste beliggenheder i Kongens Lyngby ligger denne villa. Arkitekt Brøchner Nielsen tegnede huset til sig selv i 1944 og skabte den med rene linjer i et præcist og funktionelt formsprog. Huset balancerer på kanten af naturen, hvor træernes skiftende farvespil og fugleliv lægger ro på tilværelsen. Med et nyere tag fra 2019 og et moderne interiør fremtræder villaen i forening mellem den oprindelige arkitekturs bevidsthed og nutidens krav til komfort. Hertil hører private oaser i haven.

I Fuglevad-kvarteret udfolder landskabet sig med Mølleåens rislende forløb og Brede Parks åbne vidder som et evigt foranderligt bagtæppe. Her mærker man skovens ro og historiens tyngde ved Frilandsmuseet, mens byens puls og hverdagens fornødenheder er overraskende nær. Gennem skoven kan I hurtigt tilgå velassorterede tilbud i Sorgenfri, hvor der også er S-togsforbindelse. Ligeledes er der ganske få skridt til Fuglevad Station, og det tager blot fem minutter at køre til kernen af Kongens Lyngby og Lyngby Storcenter.

Villaen hviler på en afskærmet grund, der fungerer som et grønt helle. Haven er anlagt med en lethed, hvor græs og enkel beplantning står i kontrast til den omkringliggende skov. På terrassen er der perfekte forudsætninger for at nyde solen dagen igennem, men der er også en fantastisk overdækket afdeling i form af en åben udestue med pejs, hvor stemningsfulde sommeraftener virkelig trækker ud. Store dobbeltdøre forbinder udemiljøet med stuen og køkken-alrummet inden døre.

De to opholdsrum er indrettet i direkte forlængelse af hinanden, således at I får fornemmelsen af et lyst og luftigt miljø med masser af plads til samværet. Køkkenet signalerer kvalitet i et stilrent design, og i stuen får I glæde af pejsen fra den anden side. Stueetagen er dernæst dedikeret til to værelser og to badeværelser, hvoraf det ene værelse er forsynet med et walk-in-closet.

Følger I trappen til første sal, åbner endnu en storslået stue sig på reposet, hvor loftet strækker sig til kip og blotlægger husets bjælkekonstruktion. Ydermere er der to værelser, og fra det ene træder I ud på en tagterrasse, hvor sol og udsigt er udnyttet til fulde. En brugbar kælderetage supplerer beboelsen med et disponibelt rum og et vaskerum.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Holmegaard

Indehaver

Direkte: 66462800   |   Mobil: 40898899
mh@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.