TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Solvænget 23, Kongens Lyngby

LUKSUS LAVENERGI-VILLA CENTRALT I LYNGBY

Åbent hus - Søndag D. 30.08 kl. 14:00 - 14:30

I mødet mellem 1930'ernes solide håndværk og en stilfuld totalrenovering fra 2017 står denne villa fra 1933. Huset fremstår med en stram, enkel profil og et klassisk skifertag, der ærer den oprindelige arkitektur. Bag murene åbner sig en moderne verden med luftige rumfornemmelser og glimrende lysindfald, og i haven er der optimale forudsætninger for at nyde tilværelsen i den opvarmede saltvandspool eller på den overdækkede terrasse med italiensk stenovn. Ligeledes er beliggenheden i det centrale Kongens Lyngby yderst attraktiv.

Når I træder ind i stueetagen, vil I straks bemærke den åbne etageinddeling og lyset, der går på tværs af det hele. Hjerterummet er det store opholdsmiljø, hvor stue og køkken smelter sammen og danner ramme om samværet side om side med madlavningen. Her strækker loftet sig næsten fire meter til vejrs og løfter sløret for overetagen, hvor ovenlysvinduer beriger hjemmet med naturligt lys i rigelige mængder. Gaspejsen sørger for en lun og hyggelig atmosfære i aftentimerne, når vejret indbyder til det, og på solrige sommerdage slår I til gengæld dobbeltdøren op til terrassen, der føles som en udvidelse af husets opholdsrum.

To værelser og et badeværelse fuldender stueetagen, og det samme kan I se frem til at indrette på førstesalen, hvor yderligere to værelser og et stort badeværelse er til rådighed. Kælderetagen supplerer med ekstra plads til praktiske gøremål, opbevaring, hobbyprojekter og meget andet. Hernede venter et vaskerum samt fire brugbare, disponible rum.

Glæd jer til sommerdagene i haven, hvor en brændefyret, italiensk pizzaovn præger stemningen på terrassen og inviterer til at rykke madlavning og middage udenfor. I forlængelse heraf ses den indbydende swimmingpool, som ikke blot er opvarmet på en energieffektiv facon med solfanger og varmepumpe, men også er både et funktionelt indslag såvel som et sted til velvære og afkobling.

Endelig bosætter I jer på en stille og yderst børnevenlig vej i et attraktivt kvarter i Kongens Lyngby. Fra adressen når I alle hverdagens fornødenheder til fods, heriblandt den anerkendte Engelsborgskolen, hvor I også kaster jer over sportsfaciliteter og pasningstilbud. Efter blot en kilometer støder I på Lyngby Station samt butiksliv og spisesteder i Lyngby Hovedgade og i Lyngby Storcenter.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Holmegaard

Indehaver

Direkte: 66462800   |   Mobil: 40898899
mh@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.