TILBAGE
TIL TOP

Solgt  |  Højenhald 9, st., Brønshøj

GENNEMFØRT NYRENOVERET 2½ VÆRELSES

Træd over dørtærsklen til et hjem, hvor klassisk elegance møder moderne komfort i en nyistandsat bolig, der står klar til at danne ramme om din tilværelse. Herinde venter afdæmpede, lyse nuancer og smukke lysindfald, mens et grønt gårdmiljø lokker lige uden for vinduerne. Beliggenheden i Brønshøj nær Nordvest er ligeledes attraktiv og gør hverdagen overkommelig. Her leves livet i et roligt tempo, uden at du nogensinde mister følingen med byens puls. Lejligheden er ideel til deling og et oplagt forældrekøb.

I en stille sidegade til Frederikssundsvej finder du den bevaringsværdige ejendom fra 1933, som dit kommende hjem er en del af. Her vil du føle dig tilbagetrukket fra det hele, men alligevel tæt på alt det, du skal bruge. Du bosætter dig kun få skridt fra velassorterede dagligvarebutikker såvel som specialforretninger, caféer og restauranter, og samtidig er bydelen kendetegnet af grønne åndehuller, som du også hurtigt når til fods. Endelig er der en yderst fin infrastruktur og gode transportmuligheder tæt på hjemmet.

Når du hænger jakken i entréen, mærker du straks den ro, der hviler over rummene, hjulpet på vej af lyse nuancer, smukke detaljer og de massive trægulve under dine fødder. Herfra drages du helt naturligt mod stuen, som er boligens opholdsrum. Gennem de sprossede ruder strømmer et blødt lys ind i stuen, og loftets dekorationer af stuk bidrager med et strejf af historisk charme. Køkkenet befinder sig særskilt og er udført på elegant vis i en stil, der matcher ejendommens æstetik. Her er der rum til en spiseplads, så du kan underholde gæster, mens du forbereder frokosten.

Dernæst kan du se frem til at indrette to lyse værelser, der gør sig godt som soveværelser til bofæller, men det er også oplagt at udnytte det ene til hjemmekontor eller hobbyrum. Du kan også glæde dig til badeværelset, som er med glasbruseniche.

Når sommeren er på sit højeste, indbyder det lukkede gårdmiljø til afslappende stunder udendørs. Gårdhaven præsenterer sig som et grønt frirum midt i byen, hvor du kan slå dig ned i solen, invitere vennerne på uformel hygge under åben himmel eller dele en stund med naboerne.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.