Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nybrovej 229, Kongens Lyngby
STOR KVALITETSEJENDOM CENTRALT I LYNGBY
Åbent hus - Søndag D. 31.05 kl. 11:30 - 12:00 Husk tilmelding
Træd ind i en fortælling om kvalitet og karakter i denne historiske funkisejendom, som blev vækket til live af en gennemgribende istandsættelse i 2012-2016. Villaen er oprindeligt fra 1938, og den knejser som en af de højeste bygninger på områdets højeste punkt, hvilket forærer jer dels en mageløs udsigt, dels et glimrende lysindfald. Fordelt over 319 brugbare etagemeter forenes fortidens arkitektoniske sjæl med nutidens raffinerede luksus. Her udfolder I jeres næste kapitel i smukke, harmoniske rammer.
På adressen møder I et markant murstensværk, der trækker tråde til Arne Jacobsen og Aarhus Rådhus' stramme funktionalisme. Vældige vinduespartier med flere fag og det runde gavlvindue bryder facaderne af solide, gule mursten. Oprindeligt blev villaen opført som et tofamiliehus på en gammel sommerhusgrund, og renoveringen forblev tro mod bygningens arkitektoniske ophav.
Inden døre omfavnes I af materialer, der udstråler varme og kvalitet, og ligeledes bemærker I det bløde lys og rummeligheden som gennemgående elementer i huset. Et specialfremstillet sildebensparketgulv strækker sig under fødderne i køkken-alrummet og mimer husets oprindelige ånd til perfektion. Køkkenet er et sanseligt mesterværk, snedkereret af Garde Hvalsøe og Køkkensnedkeren, hvor træ og stål mødes i et stringent og elegant design.
Den arkitektoniske poesi fortsætter op ad den æstetiske trappeopgang til de øvre etager. Her udfolder sig en række velproportionerede værelser med frit skue mod himlen. Badeværelset fremstår som en intim oase, beklædt med ædel travertin og prydet af et skulpturelt, fritstående badekar, der indbyder til dyb ro og velvære. Ydermere bidrager andensalen og den højloftede kælder til mængden af indretningsmuligheder.
På den 1.227 kvadratmeter store grund indrammes udelivet af gamle, opvoksede træer, der står som tavse vogtere over det frodige græstæppe. Et enormt terrassemiljø med indbygget spa danner en udsøgt ramme om lune somre med solen i ansigtet fra morgen til aften.
Beliggenheden er lige så kompromisløs som boligen selv. Højt hævet over byens puls befinder I jer en kort spadseretur fra både Lyngby Sø og Bagsværd Søs naturscenerier. En fremragende folkeskole og bymidtens velassorterede butiksliv venter lige om hjørnet. Kort fortalt et enestående hjem, der er som skabt til livsnydere og store familier.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Holmegaard
Indehaver
mh@and-living.dkForespørg fremvisning