Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Fuglevadsvej 5B, Kongens Lyngby
BEDSTE BELIGGENHED - GOD PLADS - SKØN UDSIGT
Denne beliggenhed er en af de bedste i Lyngby. Se den fabelagtige udsigt over slotsparken, bemærk nærheden til centrums hobetal af fristelser, og glæd jer over alt det praktiske. Når det kommer til huset, fortsætter goderne. Der er tale om en særdeles rummelig villa med plads til den store familie eller sågar to generationer under samme tag. Byggeåret 1901 betyder herskabelige referencer inde som ude.
Facaden stråler efter den omfattende istandsættelse i 2018, hvor de energirigtige ruder mod haven også kom til. Sidenhen blev der fornyet badeværelse på første sal og lavet kloakering i 2019, mens den gamle, svenske kakkelovn blev renoveret i 2021. Luft-til-vand-varmeveksleren er fra 2022, og listen af forbedringer fortsætter.
Takket være muligheden for flere familier under samme tag, kan I i stueplan dedikere flere af rummene til værelser, eller I kan se frem til store og luftige opholdsmiljøer. Rummene prydes af stukbroderier - ikke blot frise og roset - hvilket står betagende i samspil med de originale plankegulve, ligesom den smukke, 120-årige kakkelovn igen skal fremhæves. Stueplanet imponerer også med den rundede udestue og en udestue mere, der agerer et charmerende alrum i forlængelse af køkkenet. Se også det stilrene badeværelse.
Førstesalen byder på tre værelser, hvoraf en andel naturligvis kan dedikeres til stuemiljø. Udsigten er skøn fra køkkenet, og toilet og bad er adskilt. Videre er der adgang op til en hems med ovenlysvinduer, og huset fuldendes af en anvendelig kælder med en god række disponible rum foruden badeværelset og bryggerset.
Selvom I nu også kan nyde synet fra det hævede stueplan, så er det en særlig oplevelse at træde ud på altanen, hvorfra udsigten over slotsparken er fantastisk. Haven føles i det hele taget i harmoni med naturen, som kan følges fra terrasserne. Den overdækkede terrasse med trædæk er fra 2020.
Ejendommen ligger i et rart og trygt kvarter med mange børnefamilier, og det er forståeligt med den attraktive nærhed til skole, daginstitution og indkøb. Tilsvarende kommer I hurtigt til Lyngby C, som er rig på caféer, shoppingmuligheder og toget til eksempelvis Nørreport. Endelig drager naturen med skov, parker, å og søer, hvilket cementerer, at I virkelig har det hele i nærheden.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Holmegaard
Indehaver
mh@and-living.dkForespørg fremvisning