TILBAGE
TIL TOP

Arkitektur, udsigt og muligheder smelter sammen i perfekt harmoni

Der er flere enestående elementer, der er med til at underbygge det unikke særpræg, som imponerer jer i mødet med denne storslåede villa på Stenløkken 118. Ét er den afskærmede beliggenhed for enden af en blind vej med udsigt over bugtende marker og Sjælsø, som I ligger i første parket til. Noget andet er selve arkitekturen, der uanset hvilken vinkel I anskuer den fra, vil vise et nyt og spændende perspektiv. Et tredje aspekt er de mange muligheder såsom at drive liberalt erhverv eller bo flere generationer sammen.

Det er ikke ualmindeligt at tabe kæben første gang, I ankommer til matriklen, der gradvist åbner sig op og viser sig fra en ny vinkel, som I bevæger jer rundt i haven eller inde i huset. Hvælvede åbninger, søjler og det enorme, buede afsnit er blandt de mest markante særpræg. Nysgerrigheden pirres instinktivt af det buede forløb, og det er også her, I finder hjerterummet - nemlig den store stue, der uden problemer kan huse familiesammenkomster og livets store begivenheder. Lysindfaldet er fremragende, og vinduespartierne, der matcher rumforløbet, giver panoramavue til den frodige have.

I naturlig forlængelse følger køkken-alrummet, hvor stilrene elementer fra Hanstholm danner rammen om de kulinariske påfund. Her er det søens rolige vand, der på smuk vis indrammes af de vældige vinduespartier. Skydedøren giver en smidig overgang til den hævede terrasse. Etagen afsluttes af et anseeligt kontor i forskudt niveau samt et gæstetoilet. Underetagen byder på 3 dejlige børneværelser og tilhørende badeværelse. Et stort bryggers, og yderligere 3 disponible rum, hvoraf det ene er udnyttet til en soveværelsessuite med eget bad. Det skal bemærkes, at rummene i dele af underetagen ikke er godkendt til natophold. I modsatte ende af huset kan I oplagt drive erhverv eller bo to generationer, da der her venter endnu et køkken, en stue, et soveværelse med walk-through-closet, et badeværelse samt endnu et værelse på førstesalen.

Udearealerne byder på en opvarmet pool, en stor garage med hobbyrum og toilet, et fantastisk terrassemiljø og en slående udsigt over græssende køer og får på markerne samt den indbydende sø. Der er skønne gå ruter ad stier i skoven og langs vandet samt til hverdagens gøremål såsom skole, togstationen og indkøb i Birkerød. Taget er skiftet af nuværende ejer, hvor sidste del er afsluttet i 2023.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Peter Pabst-Karlsson

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 5383 2840   |   Mobil: 66462840
ppk@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.