Artikel

YDERST SJÆLDENT UDBUDT SOMMERHUS

15. maj 2024

Resten af verden forsvinder, når I slår jer ned på træterrassen med et glas køligt hvidvin og udsigt direkte til Storebæltsbroen, mens I mærker den helt særlige ro, der omgiver sommerhuset ved Kelstrup Strand. Tilmed kan I starte dagen med at betragte solen stå op og fuldende den med smukke solnedgange fra den private strandgrund, der også gør badeture til en fast del af rutinen. Stranden ved det sjældent udbudte sommerhus er børnevenlig, og indendørs giver to værelser og to hemse netop plads til hele familien. Bemærk, hvor højt huset ligger.

Sommerhuset er placeret på en stille, lukket vej omtrent en times kørsel fra København, og det er en vild kontrast til storbyens larm og liv, som I møder, når I ankommer til Klinten 16. Her holder I ferie direkte ud til Storebælt med en børnevenlig strand lige i jeres egen baghave. Charmen forstærkes, når I handler ind ved den nærliggende gårdbutik eller finder grønne lækkerier i en af områdets vejboder. Der er heller ikke mere end to kilometer til købmanden, som I cykler til gennem det smukke landskab. Vil I ud at spise eller shoppe, kan I let smutte til Slagelse.

Der er passet godt på sommerhuset, som i 2021 fik monteret en luft-til-vand-varmepumpe, og desuden er selve ejendommen opført i 2013. Alt interiør er lækkert, og der er blandt andet Smeg-komfur og TONI-armatur i køkkenet, som er opstillet i det åbne opholdsrum, hvor stemningen emmer af hygge. Det kipførte loft og de store vinduer, der går op i gavlen, gør panoramaudsigten over vandet til en endnu vildere oplevelse, og er det varmt, står havedøren åben, så I kan bage morgenbrød, mens lune sommerbriser strømmer ind.

Løsningen med franske døre fra opholdsrummet til fordelingsgange lader lyset flugte, mens I også får endnu mere glæde af udsigten. Når I går til ro, har I to skønne værelser, ligesom de to hemse kan udnyttes på forskellig vis. Endelig er der både et badeværelse med brus samt en udebruser til de hurtige skyl efter strandturen.

Lige netop strandture bliver det til mange af, for I kan dyppe fødderne i vandkanten få skridt fra jeres terrasse ved at tage trappen ned på stranden

Se mere om boligen her: