Bolighandel

FUNKISVILLA DIREKTE TIL SMUK SØ

3. juli 2020

ADRESSE: MELLEMVANG 9, 2970 HØRSHOLM

dsc00718-1

Et forrygende lysindfald, smukke rammer og en vidunderlig udsigt over haven venter jer her på Mellemvang 9 i Hørsholm. Hjemmet præges af en gennemført og elegant stil med store, lyse rum og flere indretningsmuligheder, mens grønne nuancer dominerer haven, der giver jer en enestående oase med en idyllisk sø.

Lad jer ikke narre af villaens ydmyge facade, for bag den hvide front udfolder sig et storslået hjem, der fordeler sig over to etager. Øverste plan byder på en fantastisk stue med loft til kip og vinduespartier, der er bragt helt til tops i gavlen, så lyset strømmer uhindret ind. Videre finder I et smagfuldt badeværelse med glasafskærmet bruseniche samt to værelser, hvoraf det ene har et walk-in-closet og udgang til en terrasse.

dsc00637

dsc00642

Hvis I ønsker det, er det muligt at slå det andet værelse sammen med walk-in-closet, mens terrassen kan godkendes som en tilbygning – se eventuelt den alternative plantegning. På nederste plan venter jer yderligere et værelse med adgang til en overdækket terrasse, hvor det ligesom øverste plan er muligt at inddrage terrassen som beboelse.

dsc00630

I finder videre et badeværelse med glasbyggesten, der afskærmer brusenichen, dobbelthåndvask og et væghængt toilet, samt bryggerset og viktualierummet. Dertil kommer et stilrent køkken med hvide elementer, mens alrummets terrassedøre bringer udemiljø let i spil.

dsc00610

I får fornøjelsen af en fantastisk, parklignende have, der står flot med alsidig beplantning, og hvor terrassemiljøerne gør, at I kan følge solen dagen lang. Fra adressen kan I spadsere til Hørsholm Skole og daginstitution, ligesom Hørsholm Midtpunkt og Rungsted Kyst Station er lige i nærheden. Endelig bringer få skridt jer til Rungsted Hegn.

dsc00641-1

dsc00710

Se mere information om boligen her