Artikel
ET YDMYGT OG GLÆDELIGT TAK TIL VORES MANGE NYE KUNDER I 2021
3. november 2021
Boligmarkedet har oplevet en regulær vitaminindsprøjtning i 2020 og 2021. Hos Ejendomsmæglerfirmaet &Living har vi også mærket den stigende interesse for at realisere boligdrømmene. Derfor skal der lyde et ydmygt og glædeligt tak til alle vores nye kunder i år.
I 2020 rundede boligmarkedet en historisk rekord med over 100.000 bolighandler, og meget tyder på, at vi igen i år krydser den magiske grænse. I skrivende stund har vi passeret 97.000 bolighandler, viser de nyeste landsdækkende handelstal for uge 43 opgjort af Boligsiden.
Hos Ejendomsmæglerfirmaet &Living har man tydeligt mærket den store aktivitet ude i mæglerforretningerne.
-Vi startede året med store ambitioner og et løfte om at åbne nye forretninger i hele Danmark. Det er vi lykkedes med, og i 2021 når vi at åbne seks nye forretninger. Vi er i den grad ydmyge og taknemlige for den store interesse, danskerne har vist for vores koncept og nye måde at tilgå kunderejsen omkring en bolighandel på, siger stifter og direktør &Living.
De seks åbninger dækker over åbningen af følgende forretninger: &Living I Roskilde & Omegn, Aarhus I Østjylland, Helsingør I Nordkysten, Projekt København I Sjælland, Odense I Fyn samt en forretning mere, som vi i skrivende stund ikke kan løfte sløret for.
Ved årsskiftet til 2022 vil Ejendomsmæglerfirmaet &Living bestå af 14 forretninger, der dækker hele Danmark. Og i 2022 er åbningen af flere forretninger på tegnebrættet i bl.a. Herning, Aalborg og Odsherred, hvilket bringer Ejendomsmæglerfirmaet &Living op på hele 17 forretninger, og der er dialog om yderligere åbninger, fortæller direktør &Living.
-Vi glæder os meget til at løfte sløret for åbningen af flere forretninger i 2022. Nedtællingen til åbningen af vores kommende forretning i Odense er i fuld gang, så vi snart også kan tilbyde vores stærke salgsplatform og eksklusive koncept til kvalitetsbevidste boligsælgere på Fyn, siger han.
Ambitiøs rejse siden 2010
Lige siden Ejendomsmæglerfirmaet &Living blev grundlagt i sin nuværende form tilbage i 2010 har vores fornemmeste mission været at hjælpe danskere med øje for den perfekte balance mellem æstetik og kvalitet godt videre på boligmarkedet.
Vi ved – ligesom vores købere og sælgere – at man tydeligt mærker forskellen, når bolighandlen bliver en oplevelse i sig selv, og den mulighed ønsker vi at åbne døren for til flere danskere.
-Det er altid en fornøjelse af hjælpe vores kunder godt videre. Det glæder vi os til at kunne gøre for endnu flere i løbet af det kommende år, i takt med at vores firma vokser sig større. Vores vækstambitioner fortsætter i 2022, forklarer &Living.

