EJENDOMSMÆGLER TIL KOMMISSION OG SALG
Sted: &LIVING Lyngby, Virum og Bagsværd, Jernbanegade 1A, 2800 Kongens Lyngby
Beskrivelse af stillingen
Er du en passioneret og dygtig ejendomsmægler, der har erfaring med både salg og vurdering, så er det formegentlig dig vi søger. Med et stærkt livsstilsbrand og et ambitiøst team i ryggen, får du muligheden for at skabe din egen succes i Lyngby og Bagsværd. Det er vigtigt, at du har erfaring med vurdering af ejendomme, men om du har få års erfaring eller mange - er ikke afgørende.
Om &LIVING
&LIVING er en ejendomsmæglerkæde, der skiller sig ud ved at skabe unikke bolighistorier og tilbyde en livsstilsorienteret ejendomshandel. Vi værdsætter ordentlighed, tryghed og indlevelse i vores arbejde og stræber efter at inspirere til nye muligheder for vores kunder. Med et stærkt lokalkendskab og en passion for boliger, sikrer vi en personlig og engageret service, der er landsdækkende.
Om dig
Som menneske er du positiv og har et godt humør. Du er vant til at have mange bolde i luften, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket med deadlines, opfølgning mm.
Du indtager, sammen med resten af teamet en central rolle i at fortsætte forretningens succesfulde udvikling. Vi vægter kundeservice meget højt, og du sætter derfor en ære i at opbygge tillidsrelationer til vores kunder og samarbejdspartnere. Vores formål er at hjælpe kunderne godt og sikkert i mål med deres bolighandel, hvilket du helt naturligt udstråler i din adfærd - både internt som eksternt.
Vi tilbyder:
- Fuldtidsstilling
- Fleksible arbejdstider
- Selvstændigt ansvar i løsning af opgaverne
- Et moderne uformelt arbejdsmiljø
- Løn der afspejler dine kvalifikationer
- Partnermuligheder på sigt
Ansøgningsproces
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Send din ansøgning med CV til indehaver Michael Holmegaard på mail mh@and-living.dk eller start med en uforpligtende samtale på mobil 4089 8899. Ansøgningsfristen er 01.10.2024.
Vi ser frem til at høre fra dig!