Artikel

PERLEN PÅ TOPPEN – 314 ETAGEMETER

17. august 2022

Adresse: Frederiksberg Alle 26, 4. tv., 1820 Frederiksberg C

Der er gennemgående anvendt kvalitet, når det kommer til denne betagende lejlighed, der kort sagt er en arkitektonisk perle i særklasse. Men det manglede da næsten også bare, for der er lidt at leve op til på denne adresse. Placeringen hedder Frederiksberg Alle 26, og det er en af de mest attraktive i området ud til fontænerne på Sct. Thomas Plads og kort sagt alt andet, hjertet begærer. Og så tilmed på fjerde sal, samt 43m2 på femte sal. Der er naturligvis elevator i ejendommen.

Arkitektoniske fremspring troner på ejendommen og afslører en tidsperiode, hvor man turde kæle for detaljerne. Netop dette har man altså også turdet indenfor, for selvom det kræver sit at leve op til adressen, så er det altså lykkes her. Gennemgående sildebensgulve i en varm nuance harmonerer med fyldningsdørene og den smukke stukkatur, som både udmærker sig langs loftskanterne og som rosetter.

Lad madentusiasten udforske det eksklusive køkken fra Boffi, der akkompagneres af et Ilve-gaskomfur og et Sub Zero-køleskab med tilhørende vinkøler. Kvalitet fra Boffi går igen på begge badeværelser. Det største badeværelse udmærker sig med store, sorte fliser på gulvet, det flotte underskab med corian bordplade, de to corian håndvaske og det moderne corian badekar samt amaturer er alt sammen fra Boffi. På det andet badeværelse drages blikket af Verdi Alpi-marmorgulvet, som er udført af én råplade, der er skåret til og passet efter mønster, inklusiv sokkelkanterne. Igen er underskab, corian håndvask, bordplade og amatur fra Boffi.

Opholdsmiljøet følger trop med det forrygende lysindfald, og i den markante karnap er der specialfremstillede stoffer og puder fra den eksklusive Rue Verte, som komplet understreger, hvor gennemført hjemmet er.

Hele oplevelsen af boligen fuldendes med de fem rummelige værelser - heraf to moderniserede loftsrum i 2018 - der skaber rammen om familielivet, med rigeligt plads til alle.

Man er i gå-afstand til hele Frederiksbergs kulturelle liv, til lækre nichebutikker og praktiske gøremål på Gammel Kongevej og ikke mindst til Værnedamsvej med sin næsten parisiske stemning.

Af offentlig transport i gå-afstand kan bl.a. nævnes metroen på Frederiksberg Alle, hvorfra man er på Kongens Nytorv på 6 min. Dit kommende nærmiljø kan det hele.

Se mere om den fantastiske bolig her.