Bolighandel
NY INTELLIGENT DIGITAL MARKEDSFØRING SÆLGER BOLIGER
9. september 2016

I foråret introducerede Ejendomsmæglerfirmaet &Living et nyt digitalt markedsføringsredskab, Salesbooster, der gør boligannoncering for vores kunder vanvittig effektiv og målrettet på de digitale medier.
VI KALDER DET INTELLIGENT DIGITAL MARKEDSFØRING
Den nye form for digital markedsføring handler ikke bare om at ramme så mange som muligt, men om på en intelligent måde at ramme en helt specifik gruppe af mulige købere til lige netop din bolig.
Det sker ved, at en algoritme går ud som et varmesøgende missil og finder de købere, der potentielt vil være interesseret i boligen.
Algoritmen er intelligent og aflæser, sammenligner og indlæser købernes adfærd på alle digitale medier. Den registrerer alle reaktioner som delinger, like’s, klik og kommentarer. Al indsamlet information gør den hele tiden klogere og klogere på målgruppen, så den kan transformere og optimere din kampagne.
Vi starter med at lave op til 24 forskellige annoncer og ud af dem lærer algoritmen hvilke af annoncerne, der rammer den nøjagtige målgruppe bedst.
Dine boligannoncer bliver effektivt og målrettet udsendt der, hvor de mulige købere færdes mest. På Facebook, Instagram, Google, Twitter og LinkedIn etc.
Vi har lige siden, vi begyndte i foråret, været imponeret over effekten af den nye måde at markedsføre vores kunders boliger på. Det kan selvfølgelig ikke stå alene, men sammen med vores øvrige salgsarbejde, høster vi allerede resultaterne.