TILBAGE

Hindborgvej 13, Oddense, Spøttrup

6 rum

256 m2

4.495.000

HELT UDSØGT KVALITET

Ord som suveræn og ekstraordinær springer frem i tankerne, når denne liebhaverdrøm toner frem på en lukket vej syd for Oddense. Her går ejendom og beliggenhed op i en højere enhed, og I mærker synergien og harmonien lige så tydeligt, som det var tilfældet i 2010, da arkitektens smukke vision manifesterede sig på den store, ugenerede grund. Kompromiser har ikke været nødvendige her. Nej, faktisk er alt skabt med et utrætteligt fokus på detaljer, hvor alt fra lysindfald og kvalitetsdesign til jordvarme og den fredfyldte sø blot er et minimalt udpluk af herlighederne. Velkommen.

Det er dygtige streger, der for år tilbage har formet denne ejendom. Et symmetrisk islæt ses på det fremragende eksteriør, hvor der er leget med formerne med svagt hældende pulttage. Gule mursten er valgt sammen med mørke vinduesrammer om de vældige glaspartier. Disse kommer jer til gode indvendigt, for det veltrimmede parkanlæg omkring boligen trækkes helt indenfor som et grønt baggrundstæppe sammen med henrivende lysindfald. Når I således nyder en gin & tonic i stuen, er der en forrygende udsigt at fordybe sig i, og tilsvarende kan siges om køkken-alrummet en suite, hvor I nyder en appetizer ved køkkenøen, mens en lækker duft fylder rummet. Viktualierummet, bryggerset og et værksted overrasker jer også, mens to værelser og et badeværelse står til rådighed i den modsatte side. Flere altaner hæver barren for de i forvejen eksklusive boligforhold, og endelig afrundes hjemmet eminent af det nedre plans samling af private gemakker. Her venter jer yderligere tre værelser og endnu et smukt baderum.

Vi har nævnt det indledningsvist, men det parklignende haveanlæg fortjener lige et afsnit for sig selv. Adskillige terrassemiljøer sikrer perfekte vilkår for de solrige dage, hvor både hus, carport og garage bidrager til afskærmning. En mindre sø og et væld af træer omkranser jer idyllisk, og det samme er i det hele taget gældende for den naturskønne beliggenhed med åbne vidder og marklandskab. Det til trods venter hverdagens ærinder i Oddense, som I enten når til fods eller ved cyklens hjælp.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Marcus Mikkelsen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 2327 9931
mm@and-living.dkBestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos &LIVING ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.