TILBAGE

Drachmannsvej 17, Hornbæk

5 rum

151 m2

4.395.000

Åbent hus med tilmelding

CENTRALT BELIGGENDE FAMILIEVILLA MED FJERNVARME

Åbent hus - Søndag D. 11.12 kl. 10:00 - 16:00

Helt centralt i Hornbæk, nærmere bestemt Drachmannsvej 17, finder I dette karakteristiske og yderst velholdte halve dobbelthus, som ikke alene toner frem i et stort æstetisk overskud inde såvel som ude, men som også kan bryste sig af en yderst attraktiv beliggenhed helt tæt på både natur, strand og hverdagens gøremål. Hvad angår planløsningen er der heller ikke en finger at sætte på situationen, og forholdene er perfekte til børnefamilien, der også sætter pris på en dejlig, solrig have.

Det er næppe til at forestille sig en bedre beliggenhed i byen. Fra hoveddøren og til alle byens mange muligheder er afstandene konsekvent så korte, at I kan tilbagelægge distancerne til fods. Inden for en radius af bare 500 meter kan I eksempelvis tilgå skole, pasningstilbud og dagligvarebutikker, så hverdagen kommer med garanti til at løbe let og smidigt. Offentlig transport i form af tog og bus er ligeledes let tilgængelig. Der er selvfølgelig heller ikke langt til skoven, der spreder sig vidt og bredt mellem Hornbæk og Hellebæk. Her er fine muligheder for at gå ture under de høje trækroner, men I kan tilsvarende bevæge jer direkte mod stranden, hvor I finder fortrinlige badeforhold. Nogenlunde sammesteds ligger den hyggelige havn.

Udefra præsenterer huset sig med nydelig træbeklædt facade. At det er et dobbelthus opdages nærmest ikke, for de to enheder har separate indkørsler fra forskellige veje. Som I træder inden døre, ankommer I til en bolig, hvor I kan flytte direkte ind uden at skulle lave nævneværdig istandsættelse. Det samlede beboelsesareal er på 151 kvadratmeter, og mens stueplanet er indrettet med et stort opholdsrum med køkken og stue i et, så venter fire regulære værelser på førstesalen. Et badeværelse er at finde på hver etage, og hele den velindrettede bolig afrundes af et bryggers. Ude venter en dejlig, frodig have, hvor beplantningen sørger for, at I kan opholde jer helt ugeneret. Her er gode terrasser og et væld af dekorative planter og bede, der alt sammen bidrager til et skønt udeareal. Endelig skal det fremhæves, at energimærket er godt, og at huset er tilkoblet fjernvarmenettet.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Rasmussen

Indehaver

Mobil: 4418 1000
mr@and-living.dkBestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos &LIVING ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.